Der fleste mennesker i vores del af verden, har dagligt eller som minimum ugentligt brug for en “office”-pakke, – eller på dansk “kontor-software” eller “kontorpakke”. Det kan være som en del af deres arbejde, eller i privaten. For de fleste af os gælder begge dele.
Skolebørn bruger også kontorsoftware i stor stil, og der er meget snak i disse dage om at vi forærer alt for meget af vores børn og unges data til bigtech.
Pensionerede og andre udenfor arbejdsmarkedet skriver naturligvis også breve, laver regnskaber og løser andre opgaver ved hjælp af kontorsoftware.
Opsummering
Vi bruger primært LibreOffice og sekundært Collabora Office som vores desktop-kontorpakke, og Collabora Online gennem vores Nextcloud-installation.
Begge løsninger har fuld MS-Office-kompatiblitet, men LibreOffice’s brugerflade kræver en anelse mere tilvænning en Collabora’s.
OnlyOffice har vi fravalgt på grund af ejerskabet af selskabet bag.
Størstedelen af virksomheder i Danmark køber licenser til Microsoft Office til de fleste af deres medarbejdere. Nogle virksomheder bruger dog også Google Docs eller Apple iCloud og deres suite af kontorsoftware, men det gælder som regel primært mindre virksomheder og startups.
Helt små virksomheder kan bruge produkterne uden pekuniær betaling, dog som regel med et tab af funktionalitet som følge.
Privatpersoner kan ligeledes bruge disse kommercielle kontorpakker “gratis”.
Men hvad betyder “gratis” egentlig?
Definition
Her definerer vi “kontorpakke” som:
- Tekstbehandling
- Regneark
- Præsentationer
- Tegninger og diagrammer
En bredere fortolkning omfatter:
- Mailklient / kalender
- Kontakter (adressekartotek)
- Beskedsystem (chat)
- Telefon- og videomøder
Den bredere fortolkning behandler vi i et fremtidigt indlæg. 📆
Bigtech er ikke gratis
Når man ikke betaler med penge for at bruge eksempelvis kontorsofware, betaler man i stedet med sine data. Selskaberne får viden om hvem du er, hvad du laver og interesserer dig for og hvem du kender.
Dette har vi omtalt tidligere, og vil i denne omgang ikke gå yderligere i detaljer om det, men her blot nævne ordene “profilering”, “segmentering” og “overvågning”.
Hvis du ikke synes disse problemer er store nok, er der andre grunde til at genoverveje bigtech’s kontorpakker.
Afhængighed – leverandør “lock-in”
Fælles for bigtech’s kontorpakker er, at det er gratis at komme i gang. Når du for alvor er begyndt at bruge deres løsninger og dele en masse dokumenter med andre, når du på et tidspunkt grænsen for hvornår du skal begynde at betale for brugen. Typisk når du har brugt 5 eller 10 GB data.
Dette passer ofte godt med det tidspunkt hvor du har delt så mange filer med andre, at du ikke på en let og smertefri måde kan slippe ud af deres økosystem. For de fleste betyder det, at de nu også begynder at betale penge for brugen. Pekuniær betaling betyder ofte at man får flere funktioner stillet til rådighed, hvilket yderligere binder dig til det valgte økosystem.
Den letteste måde at undgå denne situation på, er naturligvis fra starten at vælge åbne alternativer, men langt de fleste af os er lukket ind i bigtechs økosystemer for mange år siden, enten via en arbejdsgiver, eller via privat mailkonto (et fremtidigt indlæg vil omhandle netop hvordan man skifter til en digitalt suveræn mailtjeneste).
Blokering
Der er en reel risiko for, at Microsoft eller nogle af de andre bigtech-selskaber, bliver bedt om at blokere for deres tjenester for udvalgte aftagere. De fleste bigtech-selskaber vil nok modsætte sig en sådan eksekutiv ordre, men vil som amerikansk virksomhed i sidste ende kunne blive tvunget til det.
Som Astrid Haug omtalte for ca. 3 uger siden, har selveste Bill Gates på svensk TV for nylig sagt, at han først vil være sikker på om Microsoft kan finde på at lukke for europæiske organisationers brug af deres tjenester om 3 år – det vil sige når Trump-administrationen måske står til udskiftning.
Dette bør bekymre alle de mange danske og europæiske organisationer der i det daglige er fedtet så meget ind i Microsoft- og andre bigtech-selskabers tjenester, at en blokering reelt vil betyde uger og måske måneder uden mulighed for fuld produktivitet.
Hvad er alternativerne?
Af blandt andet ovenstående årsager, overvejer mange i disse dage at udskifte Microsoft Office eller Google Docs. Men mange aner ikke hvad de skal skifte til, eller hvordan det gøres lettest.
Det at gøre det, er en migreringsopgave, der ikke nødvendigvis er ukompliceret. Derfor vil resten af dette indlæg primært handle om de alternativer vi har kendskab til og erfaring med. Migrering vil muligvis blive behandlet i et senere indlæg.
LibreOffice
Det meste prominente alternativ er LibreOffice, der er et fuldt alternativ til Microsoft Office. LibreOffice startede som en såkaldt fork af OpenOffice, der blev doneret som Open Source af hedengangne Sun Microsystems’ StarOffice. (som jeg brugte tilbage i slutningen af sidste årtusinde 😉).
LibreOffice inkluderer software til hele den “snævre” definition af en kontorpakke, plus en databaseløsning. LibreOffice kan tilmed bruges til at se og redigere Visio-dokumenter.
Som et 100% Open Source-produkt, er LibreOffice udviklet af mange folk fra mange lande, og her i Danmark har vi mange prominente profiler.
LibreOffice er primært et desktop-produkt, men for de eventyrlystne findes LibreOffice Online, der desværre ikke bliver aktivt vedligeholdt længere (men: Collabora Online).
LibreOffice har en glimrende performance, og kan bruges til enhver form for dokument-skrivning eller regneark-trylleri.
Nuværende Microsoft-brugere vil glæde sig over at der stort set er 100% kompatiblitet med Office-dokumenter, og LibreOffice skriver både i Open Document og Open Office XML-formater (ligesom Microsoft Office).
Brugerfladen er en anelse anderledes end hvad Microsoft-brugere er vandt til, så det kræver en smule tilvænning at finde ud af hvordan knapperne ser ud, på hvilke områder menustrukturen er anderledes og lignende. Brugerfladen kan dog tilpasses, så det ligner Microsoft Office langt hen af vejen.
Personligt har jeg brugt LibreOffice som min primære office-pakke i mere end 10 år, inden da OpenOffice og StarOffice.
Collabora Online /Office
Collabora Online (ofte forkortet “COOL”) er en fortsættelse af LibreOffice Online. Så det meste af hvad der er nævnt i forhold til LibreOffice ovenfor, gælder også for Collabora Online.
Men som navnet antyder er Collabora først og fremmest en online-løsning der virker via en browser – helt som Microsoft 365.
Brugerfladen minder utroligt meget om Microsoft 365, så det vil ikke tage Microsoft-brugere lang tid at vænne sig til Collabora.
Som online-produkt er performance sammenlignelig med Microsoft 365.
For nylig introducerede Collabora tilmed Collabora Office, som er en desktop-version af Collabora Online. Igen kan jeg konstatere at brugerfladen er meget genkendelig hvis man kommer fra Microsoft. Men desktop-versionen af Collabora er noget langsommere end både LibreOffice og Microsoft Office – formentlig fordi firmaet bag i virkeligheden har pakket deres online-løsning ind i en desktop-version, så man i virkeligheden har både en server og en webklient kørende, når man bruger Collabora Office.
Collabora Online er open source, og Collabora – som er navnet på det engelske firma bag – er formentlig den største nuværende bidragyder til LibreOffice. Collabora Online findes i varianter man bør betale for, og en gratis variant med visse begrænsninger, kaldet Collabora CODE.
OnlyOffice
Første gang man stifter bekendtskab med OnlyOffice vil man opleve et alternativ der hele vejen igennem imponerer. Det er hurtigt, og ligesom Collabora’s alternativer ligner det tilmed Microsoft Office, så skiftet kræver ikke den store tilvænning.
OnlyOffice fungerer glimrende både online, og på desktop.
OnlyOffice er ikke “ægte” open source, men derimod “open core”. Begrebet dækker over at selve kernefunktionaliteten er open source men en del ekstrafunktionalitet er prorpritær, og ejet af Ascensio System SIA, et selskab registreret i Riga, Letland.
På denne måde minder OnlyOffice en del om Collabora Online / Office, men hvor Collabora med udgangspunkt i LibreOffice har udviklet på deres løsning siden 2016, har Ascensio System været i gang siden 2009. De startede til gengæld fra bunden.
Min største anke mod OnlyOffice har dog ikke noget med graden af open source at gøre, men derimod ejerkredsen. Da jeg i februar 2025 undersøgte denne, gik jeg fra at være entusiast, til at gå tilbage til LibreOffice.
Hvad bruger vi hos Librelab?
Hos Librelab bruger vi en kombination af LibreOffice til desktop, og Collabora Online/Office.
Collabora Online er integreret i vores egen Nextcloud-installation. Mere om dette en anden gang.
Skriv gerne kommentarer eller spørgsmål herunder. Er der noget du synes vi har glemt at omtale? Hvilket emne vil du gerne høre mere om fremover?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du gerne vil opdateres ca. 1 gang pr. uge:
Skriv et svar