Jeg er blevet opfordret til at lave en kort opfølger på vores historie bag Librelab.
Den forgangne uge havde jeg vinterferie og den gik primært med at renovere sommerhus. Alt indvendigt skal totalrenoveres. Sidste uges opgave var at lave ny gulvkonstruktion.




Som med alle store projekter, gælder det om at planlægge tilstrækkeligt, dele opgaven op i små bidder, finde ud af hvilken der giver bedst mening at starte med og få det gjort. Målet er at opnå små successer hurtigst muligt. for at motivere og skabe energi for de efterfølgende opgaver.
Man skal hele tiden evaluere, tilpasse planen og genprioritere opgaverne, og dernæst tage fat på den næste. Det er, som man siger, sådan man spiser en elefant.
Plan-Do-Study-Act som Deming kaldte det. Eller Build-Measure-Learn som det kaldes i Lean-sammenhænge.
Det er sådan jeg renoverer sommerhus.
Og det er sådan vi bygger vores virksomhed. Librelab er baseret på Project Decouple, som er titlen på min Master Thesis fra DTU Executive MBA. Project Decouple er baseret på 500 timers intens strategisk research, fra den sidste del af 2024 til jeg forsvarede projektet i juni 2025. Librelab er derfor baseret på et solidt teoretisk fundament.

Project Decouple -> Librelab
De to helt forskellige opgaver kan altså gribes an på samme måde. Ved kontinuerligt at lære og reevaluere mens man bygger, og dele opgaven op i små bidder, skal man nok nærme sig målet stille og roligt.
Det er hårdt arbejde, og er visionen stor nok, når man per definition aldrig 100% i mål. I disse tilfælde er det rejsen mod målet der er sjov, lærerig og derfor værdifuld.
Når det kommer til mere håndgribelige opgaver, eksempelvis at renovere et sommerhus, er visionen dog så opnåelig, at man gerne skal nå helt i mål 😅.
Hos Librelab elsker vi at bygge løsninger der skaber værdi på lang sigt, for brugerne og de omkringliggende samfund. Dette gælder når vi bygger vores egen virksomhed, men i endnu højere grad når vi bygger med vores samarbejdspartnere og kunder.
Nyd den sidste smule vinter – om lidt bliver det forår, naturen eksploderer i lyde og farver, og hvem ved hvornår vinteren igen bliver så lang og kold som denne?

Skriv et svar