✊ Om Digital Suverænitet

👍At være suveræn

Danmarks Nationalleksikon definerer ordet Suverænitet således:

Ordet suverænitet kommer af fransk souveraineté ‘overherredømme’, afledning af senlatin superanus ‘en, som er over’, af latin super ‘over’.

Er man suveræn, har man fuld autoritet. Man er derfor den eneste der bestemmer, og man har den fulde magt over sig selv og sine handlinger.

I fortidens Danmark var den enevældige konge suveræn. I nutidens Danmark er borgerne indirekte suveræne, da det i vores repræsentative demokrati er vores folkevalgte repræsentanter der bestemmer.

👎At være ikke-suveræn

Baseret på ovenstående, kan man sige at det modsatte af at være suveræn, er at være afhængig og underlagt andre.

Man har ikke fuld autoritet, er man underlagt en typisk udefra kommende magt. Man er sårbar og skrøbelig, da man mangler autonomi og beskyttelse mod det udefra kommende.

Er man som gruppe eller stat ikke-suveræn, svarer det derfor til at være koloniseret.

🦾Digital Suverænitet

Digital Suverænitet er altså fuld autoritet, magt, handlekraft, og ejerskab over egne digitale løsninger. Denne fulde autoritet gør det muligt, at bruge og udbygge løsningerne til egne specifikke behov, og gør det potentielt set muligt at skifte løsninger og leverandører – helt problemfrit.

Ordet suverænitet kan ikke gradbøjes, og det kan digital suverænitet derfor heller ikke. Det er binært. Enten har man opnået Digital Suverænitet, eller også har man ikke.

🇩🇰Digital Suverænitet i Danmark

I Danmark – og i det meste af Europa – er vi dybt afhængige af udenlandske selskabers IT-services og -produkter. Særligt amerikansk bigtech.

Eksempelvis Microsoft 365, og Google Workspace, der bruges af størstedelen af danske virksomheder og skoler til email, kalender, drev/fildeling og office-funktionalitet. Brugen af disse proprietære tjenester betyder i praksis, at man har ofret sin digitale suverænitet til fordel for bekvemmelighed.

Efter noget tid, og ofte fra barnsben, bliver brugerne vænnet til disse løsninger, hvilket gør det endnu sværere at skifte til noget andet. Det menneskelige aspekt ved et migreringsprojekt, væk fra bigtechs bekvemme løsninger, er ofte mindst ligeså stort som det tekniske.

🏗️ Når det kommer til at udvikle og drive skræddersyede løsninger, benytter de fleste danske organisationer ligeledes bigtech – eksempelvis Microsoft Azure, Amazon AWS, Google Cloud Services eller sågar Oracle Cloud Platform. Det gælder uanset om vi kigger på store internationale virksomheder som banker og shippingselskaber, på statslige og kommunale organisationer, eller om fokus er på små nystartede teknologi-virksomheder. Chancen for at sikre nye løsningers digitale suverænitet fra starten, går derfor som regel tabt.

Jo mere man bruger disse cloud-leverandørers specifikke funktioner, des mere komplekst og omfangsrig bliver det, hvis man en dag vil flytte løsningen til egne server eller til EU-ejede driftselskaber.

Migreringen er dog mulig, og kan på den længere bane give store besparelser. Rettidig omhu fra begyndelsen kan dog fjerne behovet for et migreringsprojekt, og giver store besparelser fra dag-1.

Danmark er som helhed næsten så langt fra digital suverænitet som man kan forestille sig. Danmark er en digital koloni i et stadigt mere autokratisk imperie.

Vejen til Digital Suverænitet

Definitionen af disse niveauer er ikke hugget i sten, og er blot Librelabs initielle bud på nogle kasser man kan putte sig selv og sin organisation i.

At definere sig selv i disse niveauer kan hjælpe til at starte en samtale, der igen kan blive startskuddet for en strategi og plan for at nå det næste niveau.

🫣 Niveau 0 – “digital suvahvafornoget?”

Digital Suverænitet er ikke noget der bliver talt om, og slet ikke praktiseret på dette niveau. Hvis nogle ved hvad det drejer sig om, er der i hvert fald ikke blevet taget nogle skridt for at opnå det.

Langt størstedelen af danske private virksomheder og statslige organisationer befinder sig på dette niveau.

Stort set alle værktøjer og al infrastruktur stammer fra bigtech, eksempelvis Microsoft, Amazon, Google og Oracle.

Office er fra Microsoft eller Google. Filer deles via OneDrive, Google Drive, Dropbox eller sågar SharePoint. Videmøder og chat foregår via Microsoft Teams eller Slack. AI er Microsoft Copilot, ChatGPT eller Anthropic. Computernes operativsystem er Windows eller MacOS. Skræddersyede løsninger kører hos amerikanske cloud-leverandører (Microsoft Azure, Amazon AWS, Google Cloud, Oracle Cloud, DigitalOcean, Netflify og så videre). CRM er eksempelvis SalesForce, finanserne styres i eksempelvis Microsoft Dynamics. Adobe leverer grafiske værktøjer, Mobiltelefonen og tablet‘en er fra Apple eller er et Android-device med Google-services aktiveret. Browseren er Chrome eller Edge, og søgemaskinen er Google eller Bing.

Vi kunne blive ved at remse op, men pointen fremstår nu tydelig.

🤔Niveau 1 – “det skal vi!”

Nogle i organisationen er begyndt at tale højt om hvorfor digital suverænitet er vigtig, og ikke alle kalder dem “en sølvpapirhat” og andre morsomheder.

Mange danske kommuner og universiteter befinder sig på dette niveau.

Ledelsen stiller medarbejderne frit til at vælge visse værktøjer, og har endda sat Firefox som standardbrowser med DuckDuckGo eller Ecosia som søgemaskine.

Der tales om ikke at bruge cloud-services til at gemme forretningskritisk data, og nogle taler om hvordan man kan krypterer disse. Nogle medarbejdere kigger efter alternative løsninger der kan hjælpe med disse udfordringer, og et par entusiaster laver forsøg med at installere Linux på nogle gamle bærbare computere.

Nogle taler sågar om at flytte nogle af de egenudviklede løsninger væk fra bigtech’s cloud, men har ingen praktisk erfaring med det, så de fleste af disse initiativer bliver ved snakken.

Hvad AI angår er der stadig frit valg, men Mistral AI omtales som det mere sikre, europæiske alternativ til de dominerende amerikanske leverandører, og nogle fra ledelsen er endda ved at prøve det af.

🤓Niveau 2 – “pilotprojekt”

Disse organisationer har mindst ét pilotprojekt i forhold til digital suverænitet.

Digitaliseringsministeriet havde eksempelvis et pilotprojekt sidste år.

Det kan være et team hvor alle er skiftet til LibreOffice, et projekt der har til formål at planlægge hvordan man kan migrere fra OneDrive og SharePoint til et selv-drevet alternativ, eller et udviklingsteam der alle er skiftet til Linux og bruger Hetzner, Scannet eller Scaleway i stedet for Amazon AWS til deres egenudviklede løsninger.

🛫Niveau 3 – “momentum”

På dette niveau har organisationen mindst ét succesfuldt afsluttet migreringsprojekt bag sig.

Aarhus kommune befinder sig på dette niveau.

Medarbejdere og ledelsen har set fordelene ved at bevæge sig mod højere niveauer af Digital Suverænitet, og alle nye tiltag bliver baseret på digitalt suveræne løsninger og leverandører.

Forandringsledelse kommer på dagsordenen, for man forandrer ikke de værktøjer medarbejdere benytter i det daglige, uden at have det menneskelige aspekt med i udførslen af strategien (dette emne vil vi berøre i et fremtidigigt indlæg).

Der er endnu ikke lagt planer for at migrere alle “legacy”-løsninger ud af bigtech, men ledelsen taler åbent om muligheden herfor.

Mistral AI, og andre europæiske AI-alternativer, er blevet standarden.

🚀Niveau 4 – “master-planen”

De løsninger der endnu ikke er migreret til digital suverænitet, er der lagt planer for at migrere, medmindre man har så specifikke forretningskrav, at kritiske systemer ikke kan leveres af andre end bigtech-leverandører, eller andre leverandører der ikke sikrer digital suverænitet. Dette bør der dog sættes spørgsmålstegn ved ofte, og eksterne bør indkaldes for at hjælpe med at få løst dette problem.

De ressourcer der er nødvendige for migreringsprojekterne, kan ses både i organisationsdiagrammet og budgettet, og det er efterhånden blevet hverdag at fejre migreringen af endnu et system.

Alle nye systemer og indkøb vurderes i forhold til digital suverænitet.

Forandringsledelse er ligeledes blevet noget organisationen føler sig fortrolig med, og de fleste medarbejdere er med på nødvendigheden i forandringen, og føler sig lyttet til og er “med på vognen”.

Organisationen eksperimenterer med selv-drevede AI-løsninger der kan køre på lokal hardware.

Man begynder at kunne ane målstregen, digital suverænitet er indenfor rækkevidde!

🥳Niveau 5 – Digital Suverænitet!

Kun de færreste organisationer kan prale af at være på dette niveau.

På dette niveau har organisationen fuld kontrol over alle IT-systemer, og ingen leverandør kan slukke eller ændre nogle systemer uden samtykke.

Samtidig har organisationen fuld kontrol over hvordan løsningerne bruges, og hvordan de ud- eller afvikles. Ingen løsninger eller leverandører er fuldstændigt uundværlige, og kan derfor erstattes uden de store krumspring, tab eller nedetid. Det er dog vigtigt at holde for øje, at dette ikke er et statisk niveau. Konsekvensen af manglende kontinuerlig fokus kan betyde, at man ryger ned i niveauerne.

Digital suverænitet er opnået 😎

🌱Start din rejse

Det er vigtigt at holde sig for øje, at digital suverænitet betyder et fravalg af leverandører, men ikke af kapacitet og kapabilitet. Med dyb teknisk indsigt, strategisk planlægning og forandringsledelse kan alle bigtech-løsninger erstattes, uden at forretningen fundamentalt skal ændres eller sættes tilbage konkurrencemæssigt.

Har man ikke den fornødne erfaring selv, er det vigtigt at man allierer sig med leverandører der kan bistå.

Fuld digital suverænitet vil placere din organisation langt bedre konkurrencemæssigt i fremtiden. Større frihed, lavere driftomkostninger.

To naboer – en analogi

Tænk på to naboer der begge ejer deres bolig:

Den ene nabo betaler store afdrag på sit realkreditlån hver måned, hvilket betyder at der skal arbejdes meget, og at det er stort set umuligt spare sammen til at kunne rive 6 måneder ud af kalenderen for at tage familien på en asien-rejse.

Den anden nabo har købt en langt billigere bolig, og skylder næsten intet. Der skal derfor ikke arbejdes meget for at spare mange penge op hver måned. Huset kan sælges og friværdien sætter familien i stand til at tage på en 18-måneders jordomrejse, og investere resten af pengene så der stadig er råd til et sted at bo når de kommer tilbage.

Den ene nabo er ikke finansielt suveræn, men den anden nabo er. Hvilken vil du helst være?

Bliv den anden nabo

Det er bedre at tage et lille, forsigtigt første skridt mod digital suverænitet i dag, end at drukne i analyse-paralyse, og måske aldrig opnå nogle resultater i den rigtige retning.

Tag det første skridt i dag! 👣

---

🗨️ Har du kommentarer eller tanker om vores definition af hvad Digital Suverænitet er?

🪜 Eller synes du niveauerne mangler nuancer, eller er for detaljerede?

Skriv til os, gerne som en kommentar herunder.

---

Har du lyst til at komme i gang, men ved ikke hvordan? Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig fra vison og strategi til fuld digital suverænitet.

Vores speciale er skræddersyede digitale produkter og løsninger, men via vores samarbejdspartnere kan vi hjælpe med alle aspekter indenfor opnåelse af digital suverænitet.

---