
Endnu engang er vores arbejde blevet bemærket af pressen.
Denne gang var det vores 🔗første test af Euro-Office, der skabte opmærksom nok til, at en journalist fra ComputerWorld ringede os op i går.
Først i slutningen af samtalen blev det klart, at der var tale om et interview, men vi står naturligvis på mål for det vi har sagt.
Det er dog værd at bemærke, at vi på den lange bane håber at de åbne filformater som bliver benyttet som udgangspunkt af LibreOffice og Collabora vinder. Og hvad der ikke fremgår af interviewet (eller vores tidligere test) er, at disse har væsentligt bedre understøttelse for disse åbne formater, end Euro-Office.
Grunden til vores entusiasme omkring Euro-Office er derfor dels ydelsen af brugerfladen i browser, dels dens realtids-samarbejdsmuligeder, og vigtigst dens understøttelse af Microsoft Office-formaterne, der lige nu er yderst vigtigt for at kunne migrere “masserne” til et alternativ.
Senere vil Euro-Office formentlig få ligeså god understøttelse for de åbne filformater som LibreOffice og Collabora. Og til den tid kan det være, at de begge er blevet en del af samarbejdet omkring Euro-Office.
Læs artiklen her (bag betalingsmur):
https://www.computerworld.dk/art/295829/han-har-proevekoert-det-nye-europaeiske-alternativ-till-microsoft-office-foerste-gang-jeg-ser-et-reelt-alternativ
I mellemtiden har vi opdateret vores Nextcloud-installation. Derfor er vi nu ved at teste brugen af den første officielle 1.0 af Euro-Office, integreret i vores Nextcloud hub.
Dette vender vi tilbage omkring.

Skriv et svar