|
Kære {name},
Det har været en lang, kold vinter. Men nu er solen begyndt at varme. 🌱 Det er endelig blevet forår, og vi er vilde med det.
Digitalt suveræn: Drev & fildeling
📂 Vi har denne uge tilføjet endnu et afsnit til vores blog-serie "Digitalt suveræn". Denne gang med emnet alternativer til bigtechs Drev og fildelingstjenester.
🔎 Vi graver ned i nogle af de potentielle udfordringer der er forbundet med brugen af eksempelvis Google Drive, Microsoft OneDrive og Dropbox, og giver et overblik over nogle af de alternativer der findes. Både hostede man betaler for, og open source-løsninger man selv kan drive.
#DanmarkSkifter 📣
Tak til Digital Stemme for at dele vores artikel om alternativer til Office, i forbindelse med deres kampagne #DanmarkSkifter. De delte denne både på deres hjemmeside, og i deres nyhedsbrev fra sidste fredag.
🤝 Godt samarbejde styrker alle involverede parter!
Ud med Sundhedsplatformen
Et helt nyt borgerforslag fra i går, foreslår at Danmark får et samlet patient-journalsystem, og at data og penge ikke skal gå til amerikanske Epic (og Microsoft/OpenAI?). I skrivende stund har forslaget 233 støtter. Så det mangler kun 49.777. Med andre ord, det har brug for din støtte, skriv under på borgerforslag.dk.
Bigtech i det offentlige 😷
Sidste uge berettede Ingeniøren om hvor dybt det offentlige Danmark er indfiltret i bigtech (kræver adgang).
Dem der har lyst til at gå direkte til artiklens kilde, kan grave sig ned i detaljerne i Digitaliseringsministeriets rapport fra 2. marts.
🌐 Internettets undersøiske rygrad
"Europas afhængighed af amerikanske teknologivirksomheder stikker langt dybere end blot software, apps og kunstig intelligens." - sådan starter en artikel skrevet af Mandag Morgen fra d. 2. marts.
Den problematiserer at amerikanske bigtech-selskaber ejer store dele af den undersøiske IT-infrastruktur, som holder internettet kørende.
Ikke nok med at amerikanerne kontrollerer det satellitbaserede internet.. Der er rigeligt at tage fat på!
Nextcloud Awards 2026
Hvis du kender nogen, du synes har fortjent at blive nomineret til årets Nextcloud Award 2026, har du nu chancen for at nominere hende, ham, det projekt eller den organisation som har gjort en forskel i kampen for digital suverænitet.
Vi har lært mange at kende de seneste måneder, som alle fortjener en nominering 💪
📆 Næste uge..
..skriver vi helt sikkert endnu et blog-indlæg eller to, og som sædvanlig er vi meget lydhøre 👂 for emner I gerne vil have berørt, og tager derfor gerne mod forslag💡
God digitalt suveræn weekend til jer alle! |