Librelab Blog

Hej {name},

Det er blevet tid til nyhedsbrev nr. 11. Denne gang et kortere et af slagsen.

Systemtænkning = bæredygtighed?

Først lidt om vores hovedhistorie, der besvarer spørgsmålet: Har systemtænkning noget med bæredygtighed, demokrati og digital suverænitet at gøre?

Læs vores bud på et svar, i historien på vores blog (linket til nedenfor).

Aarhus skifter gear (igen)

Endnu engang viser Aarhus kommune lederskab, når det kommer til offentlig vilje til at udskifte bigtech, give Open Source en chance og derved øge deres niveau af digital suverænitet. 

Kommunen har netop sat 12 millioner til side, for at skabe et open source-alternativ til Microsoft Office, og målet er at 25% af deres brugere skal på den nye løsning inden 2030.

En ny plan vil fordoble dette beløb, hvis den bliver godkendt af byrådet.

Læs artiklen om Aarhus kommunes investeringer i Ingeniørens DigiTech (bag betalingsmur).

Inden nogen siger, "jamen, installér dog bare LibreOffice, eller vent på sommerens udgivelse af Euro-Office", så er det langt mere end kun selve kontorpakken der skal skiftes. Der er også eksisterende integrationer der skal ændres, templates der skal tilrettes, brugere der skal oplæres og meget andet. Så investeringen giver absolut god mening.

Læs mere om Euro-Office i vores nyhedsbrev nr. 10. 

Nye kommunale datacentre?

Sammenlægningen af kommunal IT-drift skal ses som en mulighed for at styrke Digital Suverænitet, siger vores "kollega" Morten Kjærsgaard (fra Magenta) i gårsdagens debatindlæg hos Altinget.

Lad os håbe beslutningstagerne læser med!

Europa - Open Source First!

Tyske SUSE, der blandt andet laver Linux-baserede løsninger, har for fire dage siden frigivet et åbent brev, der opfordrer EU-kommisionen til at adoptere et Open Source First-princip.

Det er en opfordring vi hos Librelab bakker op om.

Du kan også skrive under her:
https://www.suse.com/eu-tech-sovereignty-letter/

---

Det var alt for denne gang - hav en dejlig pinse! 🌞💃

Seneste nyheder
Photo
2026-05-22
Bæredygtighed 101
Læren om bæredygtighed fra et bredt perspektivt, burde være obligatorisk pensum for alle borgere i et demokratisk…
Læs mere..
Photo
2026-05-01
Mythos, eller blot en myte?
Der er ingen tvivl om, at de amerikanske sprogmodeller er længst fremme, når det kommer til alsidighed og komplekse…
Læs mere..
Photo
2026-04-17
🇫🇷Samtidig, i Frankrig..!
Man skal ikke langt sydpå, før de offentlige organisationer er nået længere end de fleste her i Danmark.…
Læs mere..
Photo
2026-04-16
Budskabet spredes 1/∞
Efter en forlænget påskeinduceret blog-pause, er vi tilbage! 😅 📣 Denne uge har vi modtaget et par omtaler.…
Læs mere..
Librelab Blog
Suveræn digital udvikling
linkedin 
Afmeld   |   Ret dit abonnement   |   Læs online
Librelab ApS
Slotsgade 15, 3400 Hillerød
Copyright © Librelab ApS