Librelab har løsninger særligt skræddersyet OS2‘s formål.

Vi har, ligesom OS2, udviklet løsningerne med det lange sigte for øje, og gjort os umage med at identificere de resultater vi kan hjælpe OS2 i mål med på den korte bane, for at kunne sikre kvaliteten af OS2’s produkter og projekter på den lange bane.
For vores myndigheders, og derved vores alles bedste.
Læs mere herunder, og tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende møde.

Bent Flyvbjerg advokerer for standardisering og genbrug.
Librelab bygger alt på åbne, genbrugelige komponenter. Vi benytter åbne standarder, open source, bidrager tilbage og holder gerne i hånden.
I OS2-regi betyder dette, at vi mener der på den korte bane er behov for at strømline den måde OS2 kører sine projekter, samtidig med at den digitale suverænitet og handlefrihed øges yderligere.
Derfor tilbyder vi drift af OS2’s kode på en åben platform, kontrolleret af OS2, drevet af Librelab, ejet af EU-virksomheder. Ingen ekstra-europæisk person, regering eller organisation kan lukke for adgangen. OS2 kan skifte driftleverandør efter forgodtbefindende, fordi alt er baseret på åbne standarder.
Dertil tilbyder vi at hjælpe til at forvalte OS2’s kildekode-lagre (repositorier).
Dette for at sikre fuld transparens og standardisering af kode, processer og dokumentation, og gøre det let for leverandører at skifte mellem projekter, eller at onboarde helt nye leverandører.
Denne ydelser er desuden uafhængig af om, OS2 vælger Librelab til drift af kode-platformen.
Skalerbar kode-forvalter
Vores team af professionelle supportere og teknikere, står klar til at hjælpe OS2’s projekter, produkter, leverandører og medlemmer til at standardisere arbejdet omkring åbenhed, transparens, modularitet og derved genbrugelighed.
Vores åbne og deklarative tilgang til udvikling af komplekse systemer, baseret på OpenGitOps, sikrer at leverandører, der kender og arbejder med disse åbne standarder, let kan bidrage på tværs af OS2’s mange initiativer.
Samtidig sikres OS2 mod afhængighed af specifikke leverandører. Leverandører skal fastholdes fordi de bidrager positivt, ikke fordi de er svære at skifte ud.
Vores forvalter-ydelse fås i flere varianter, der inkluderer følgende:
- Skalerbarhed – start småt, voks horisontalt og vertikalt
- Migrering til fælles kode-platform (code.os2.eu)
- GitOps – deklarativ, transparent og versioneret infrastruktur og bygning af løsning med mulighed for tilbagerulning
- Åbne standarder og bedste praksis for
- Sikkerhed
- Branching-strategier
- CI/CD
- Dokumentation
- Kodestandarder
- Licensering
- Sidemandsoplæring af egne medarbejdere

Drift af åben kode-platform
Vi bruger selv Forgejo, som vi driver i vores Kubernetes-platform. Begge dele er Open Source-systemer baseret på åbne standarder.
Alt hvad vi drifter, drives af versionerede, tekstbaserede deklarationer, baseret på åbne standarder som eksempelvis helm charts. Dette giver fuld transparens, åbenhed, sporbarhed og mulighed for at let at rulle tilbage til tidligere versioner.
Brugen af standarder gør det let at migrere eksisterende systemer og data, eksempelvis:
- kodebaser og devops-pipelines fra Github til Forgejo
- Skræddersyede systemer fra AWS eller Azure til vores driftmiljø.
Brugen af åbne standarder gør det også let at migrere væk fra vores platform til egen kode-platform, hvis du en dag får mod på selv at drifte disse.

